Opret og redigér afdelinger

Lær hvordan du opretter og redigere Afdelinger (lokationer) i Planday

Sepideh avatar
Skrevet af Sepideh
Opdateret over en uge siden

🎯 For administratorer. Få mere at vide om Plandays opbygning, og hvordan du opsætter din virksomhed


Hvad er en afdeling?

Afdelinger bruges primært, hvis din virksomhed har flere steder eller lokationer. Hver afdeling i Planday får sin egen vagtplan. Du kan se din vagtplan efter afdeling ved at oprette en afdeling for hver af dine lokationer eller sektioner i virksomheden. Hver afdeling i Planday har sin egen vagtplan og du kan nemt bruge søgefunktionen til at finde den afdeling du søger.

💡 Antallet af afdelinger, du kan oprette, afhænger af dit Planday-abonnement. På en Starter Planday-pakke er du begrænset til kun at have én afdeling, mens Plus- og Pro-pakkerne tillader op til 5 eller flere afdelinger.

Kontakt os, hvis du har brug for at øge antallet af afdelinger eller opgradere din eksisterende plan. Du kan også gøre dette ved at besøge sektionen Konto.


Opret en ny afdeling

Din portal leveres med en standardafdeling “First Department”. Hvis du blot vil bruge den oprindelige afdeling kan du hoppe direkte til redigering af afdelinger.

Du kan oprette yderligere afdelinger enten fra undermenuen Afdelinger eller under medarbejdersiden.

Opret afdeling fra undermenuen Afdelinger

For at oprette en ny afdeling fra undermenuen Afdelinger, skal du gå til Medarbejdere > Afdelinger, og klik på Opret afdeling. Navngiv afdelingen, og føj de medarbejdere, der arbejder i afdelingen, til afdelingen. Klik på Gem.

Planday _Opret afdeling.png

Opret afdeling fra menuen Medarbejdere

Du kan også oprette en ny afdeling fra Medarbejdere > Medarbejdere ved at klikke på (+) Opret afdeling i menuen til venstre. Der åbner sig en fane i højre side af skærmen hvor du kan udfylde detaljerne for afdelingen og derefter trykker du blot på Gem.

Planday_Opret afdeling2.png

Uanset hvor du vælger at oprette en ny afdeling, vil du se et felt, hvor du skal indtaste afdelingens navn. Yderligere detaljer som afdelingsnummer og adresse kan tilføjes valgfrit.


Redigering af afdelinger og tilføjelse af medarbejdere

Når du har oprettet en afdeling, kan du redigere den fra siden Medarbejdere > Afdelinger.

Vælg den afdeling, du vil redigere, og klik derefter på blyantsikonet () til højre for afdelingens navn for at omdøbe afdelingen og tilføje eller fjerne medarbejdere.

Planday_Rediger afdeling.png

Herefter åbner Rediger afdeling-vinduet hvor du kan tilføje medarbejdere til afdelingen.

Planday_Rediger afdeling2.png

Klik Gem efter du har foretaget dine eventuelle ændringer eller Udført for at lukke vinduet.


Se også:

ℹ️ Har du brug for mere hjælp?
🔍 Søg hjælpecenteret | Se video vejledninger på Tutorials.Planday.com

💬 For personlig support
Log ind og kontakt vores support team via det blå ikon i nederste højre hjørne eller book en personlig produkttræningssession med en ekspert.

Besvarede dette dit spørgsmål?