Alle samlinger
Integrationer
Lønintegrationer
Brug Lessor sammen med Planday
Brug Lessor sammen med Planday
S
Skrevet af Sissel Bjerkeset Moen
Opdateret over en uge siden

Bruger du Lessor til at håndtere løn kan du let og hurtigt eksportere dine løndata fra Planday i en lønrapport som kan importeres i Lessor. Du kan også importere lønsedler fra Lessor i Planday, så medarbejderne kan tilgå dem direkte i Planday.

Følg nedenstående trin og bliv klædt på til at udnytte fordelene ved at bruge Lessor sammen med Planday.

Aktiver Lessor lønrapport og lønseddel import

Log ind i Planday og gå til Indstillinger > Integrationer > Oversigt.

Find Lessor og tryk på Opret forbindelse.

Anvend lønnummer og lønkode

For at Lessor kan anvende lønrapporten fra Planday skal du sikre at lønnumre og lønkoder fra Lessor er tilføjet i Planday.

Lønnummer

Du kan tilføje lønnumre fra Lessor til hver medarbejder i Planday under Medarbejdere > vælg og rediger medarbejder > Løn > Lønnummer.

Lønkoder

Lønkoder anvendes for at fortælle Lessor om timerne i Plandays lønrapporter er normale timer, ekstra timer eller tillæg. Du skal derfor tilføje lønkoder fra Lessor i Planday.

Start med at tilføje lønkoder for timesedler (normale timer) og månedsløn i Indstillinger > Løn > Generelt > Lønkoder.

Hvis du ønsker at anvende særlige lønkoder for tillæg skal du først oprette løntillæg i Planday og derefter tilføje lønkoden. Du kan oprette tillæg i Indstillinger > Løn > Løntillæg. Opret eller rediger løntillæg og tilføj herefter lønkoder.

Bruger du Planday til at registrere sygdom eller andet og er det oprettet som vagttyper kan der også tilføjes lønkoder hertil. Dette gøres under Indstillinger > Vagtplan > Vagttyper, hvor du kan redigere og tilføje lønkoder til de respektive timeseddelstyper.

Hvis du ønsker specifikke lønkoder for forskellige personalegrupper for at kunne adskille f.eks. bartender og tjener timerne på medarbejdernes lønsedler kan du tilføje lønkoder til hver enkelt personalegruppe. Gå til Medarbejdere i topmenuen > Personalegrupper > vælg og rediger den enkelte personalegruppe for at tilføje lønkoder. Lønkoder vil for den pågældende personalegruppe overskrive lønkoden for normale timer.

Før du eksporterer Lessor lønfilen skal du huske at tjekke at alle vagter er godkendte.

Eksporter Lessor lønrapport

  1. Vælg til Løn > Løndataeksport

  2. Vælg korrekt dato interval

  3. Vælg evt. hvilke medarbejdere du vil lave lønkørsel for

  4. I Formater vælg Lessor

  5. Gem filen på din computer

Indlæs lønrapport i Lessor

Log in i Lessor og importer lønfilen i forbindelse med lønkørsel. Vi anbefaler at du sikrer at indholdet i lønfilen er korrekt inden lønkørsel.

Importer Lessor lønsedler i Planday

  1. Gem PDF-filen med lønsedler på din computer. Vi anbefaler at du sikrer dig at indholdet i filen er korrekt inden du importere den til Planday.

  2. Login ind i Planday > Løn > Importer lønsedler

  3. Vælg start- og slutdato: Indtast de samme datoer som på lønsedlen.

  4. Eksisterende lønsedler: Hvis der allerede ligger lønsedler for den valgte periode, kan du vælge at tilføje de nye lønsedler til de eksisterende eller overskrive de eksisterende.

  5. Vælg Lønseddel i type

  6. Vælg Formatet Lessor

  7. Upload filen med lønsedler fra din computer og tryk på Importer. Lønsedlerne er nu tilgængelige for medarbejderne når de logger ind i Planday.


Se også

ℹ️ Har du brug for mere hjælp?
🔍 Søg hjælpecenteret | Se video vejledninger på Tutorials.Planday.com

💬 For personlig support
Log ind og kontakt vores support team via det blå ikon i nederste højre hjørne eller book en personlig produkttræningssession med en ekspert.

Besvarede dette dit spørgsmål?