🎯 Til administratorer og vagtplansansvarlige, der ønsker klarhed over, hvornår en medarbejder er kontraktligt forpligtet til at arbejde. Er du en medarbejder? Se, hvordan du angiver din tilgængelighed.
Hvad er medarbejdertilgængelighed?
Med funktionen Medarbejdertilgængelighed kan du som administrator eller vagtplan admin markere specifikke dage eller tidsintervaller, hvor du har aftalt med din medarbejder at arbejde. Typisk er dette baseret på en ansættelseskontrakt eller vilkår, som du har indgået med aftalte timer og dage.
Du kan have medarbejdere der kun er ansat til at arbejde weekender eller morgenvagter og markere deres aftalte tilgængelighed, så du kan blive advaret, hvis du planlægger dem uden for disse perioder. Dette adskiller sig fra indstillinger for tilgængelighed, hvor medarbejderne selv angiver, at de er parate til at arbejde på deres fridage.
Denne funktion kan hjælpe dig med at få et overblik over specifikke retningslinjer for planlægning eller kontraktlige aftaler, der kan påvirke planlægningen, og gøre det lettere for dig at se, hvem der er tilgængelig og hvornår.
Sådan angiver du medarbejdertilgængelighed
Du kan tilføje eller redigere en medarbejders Medarbejdertilgængelighed fra redigeringsvinduet (✏️) ved at gå til Medarbejdere og klikke på den ønskede medarbejder. I vinduet der åbner i højre side af skærmen skal du trykke Tilføjunder Medarbejdertilgængelighed.
Dette åbner Medarbejdertilgængelighedsvinduet. Du kan nu vælge dage samt specifikke tidsintervaller i løbet af de valgte dage, som medarbejderen skal være tilgængelig.
I dette eksempel kan medarbejderen arbejde på følgende dage:
Mandage og tirsdage fra kl. 9.00 til 17.00,
Onsdage og torsdage fra kl. 10.00 til 18.00,
Fredage fra 8.30 til 16.30.
Du skal også angive, hvornår disse indstillinger skal træde i kraft ved at angive en Gyldig fra dato. På den måde kan du holde styr på en medarbejders tilgængelighed, selv om hans/hendes arbejdsmønster ændrer sig over tid, eller hvis du skal tilføje en ny tilgængelighed, men lade den gælde fra et bestemt tidspunkt i fremtiden.
Brug af medarbejdertilgængelighed på vagtplanen
Herefter kan du gå til din vagtplan og oprette en vagt. Når du har en ny vagt, som stemmer overens med en medarbejders tilgængelighed, vil du kunne se et grønt symbol ved siden af medarbejderens navn. Symbolet gør dig opmærksom på, at medarbejderen er ansat til at kunne arbejde i det valgte tidsrum. Du kan holde musen over symbolet for at se de præcise dage og tidspunkter, som denne medarbejder er ansat til at kunne arbejde.
Bemærk: Symbolet vises kun når medarbejderen kan arbejde og ikke når vedkommende ikke kan
Se også:
ℹ️ Har du brug for mere hjælp?
🔍 Søg hjælpecenteret | Se video vejledninger på Tutorials.Planday.com
💬 For personlig support
Log ind og kontakt vores support team via det blå ikon i nederste højre hjørne eller book en personlig produkttræningssession med en ekspert.