Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerProduktopdateringer2023
Marts 2023 - Produktopdateringer
Marts 2023 - Produktopdateringer
Anton E avatar
Skrevet af Anton E
Opdateret for over 10 måneder siden

Marts blev afsluttet med et par opdateringer og nogle nye smarte funktioner.

Her er det nye:

Web:

Opdateringer til Fast løn > Rediger løn

Vi har opdateret formularen til redigering af dine medarbejderes faste løn med et nyt design og mindre forbedringer. Funktionaliteten er stadig den samme, som du er vant til, men nogle ting er flyttet rundt for at gøre det mere intuitivt for dig at bruge og give et nyt udseende og bedre overblik.

Du kan udforske ændringerne ved at gå til Medarbejdere > Rediger en medarbejder > Ansættelse > Rediger løn.

image.png

Lønperioder

Ud over månedslønnen understøtter vi nu flere lønperioder. Dette giver dig mulighed for at definere den faste løn, som medarbejderen er berettiget til at få udbetalt over et år, en måned, 14 dage eller en uge.

Lønperioden vælges pr. medarbejder og kan findes under Medarbejdere > Rediger en medarbejder > Ansættelse > Rediger løn.

For dine medarbejdere med en fast løn, der allerede er oprettet, vil Lønperioden stadig være pr. måned. Det betyder, at der ikke ændres noget i din nuværende opsætning.

image.png

Derudover har vi omdøbt lønart til lønkode. En lønkode kan bruges som reference til lønrapport og integrationer, for at identificere lønsatser, vagter, vagttyper og lignende i Planday.

Betalingsperioder

Vi introducerer også Betalingsperioder til behandling af lønninger, hvor du kan vælge, hvor ofte dine medarbejdere får løn. De understøttede betalingsperioder er ugentligt, hver anden uge og månedligt. Dette gælder både for timeløn og fast løn.

Fra Medarbejdere > Rediger en medarbejder > Ansættelse > Betalingsperioder kan du nu vælge en betalingsperiode for hver enkelt medarbejder.

Standardlønperioden er månedlig, og den er forudvalgt for alle dine medarbejdere, medmindre du ændrer den. Når du forbereder en lønrapport under menuen Løn > Løndataeksport, kan du vælge, hvilke betalingsperioder du vil indkludere.

image.png

Betalte pauser

Fra Indstillinger> Vagtplan > Pauseregler, kan du konfigurere pauseregler som automatisk bliver tilføjet til din vagtplan. Du kan også manuelt tilføje pauser på en vagt direkte fra vagtplanen.
Vi har nu tilføjet muligheden for at indstille pauserne som betalte, når du opretter en ny eller redigerer en eksisterende pauseregel.

image.png


Når du tilføjer en pause direkte på vagten i vagtplanen, kan du nu også vælge om pausen skal være ubetalt eller betalt.

image.png


Betalte pauser vises i rapporterne på samme måde som ubetalte pauser, men medarbejderens løn trækkes ikke i pausen.


Der ændres intet i din nuværende opsætning af pauser. De pauser, du har i øjeblikket, er stadig indstillet til ubetalte pauser, medmindre du manuelt ændrer typen.


App:

Forbedret vagtbytte og vagtdetaljer

Vi har forbedret tilgængeligheden og layoutet, når du anmoder om ledige vagter, bytter eller overdrager med kolleger og sætter dine vagter til salg.

Som noget nyt indeholder dine vagtdetaljer nu også tidspunktet og varigheden af dine pauser.

Sørg for at bruge de nyeste versioner, der er tilgængelige til Android (8.1.2) eller iOS (8.1.0).


Integrationer/Åbne API:

Nye Åbne API endpoints

I et forsøg på at udvide vores API-dækning har vi tilføjet understøttelse af endpoints relateret til HR API'et og Fravær API'et.

HR API

Vi introducerer en ny Employee Account Management controller. Ved hjælp af denne controller kan du kontrollere dine medarbejderes legitimationsoplysninger og hjælpe dem med at få adgang til deres Planday-konti.

image.png

Absence API

Vi introducerer også Adjustments endpoints. Med dette kan du læse og oprette justeringer på konti for opsparet fravær for at opdatere dine medarbejderes saldi.

image.png

Du kan finde flere detaljer om vores Åben API dokumentation på openapi.planday.com.


ℹ️ Har du brug for mere hjælp?
🔍 Søg hjælpecenteret | Se video vejledninger på Tutorials.Planday.com

💬 For personlig support
Log ind og kontakt vores support team via det blå ikon i nederste højre hjørne eller book en personlig produkttræningssession med en ekspert.

Besvarede dette dit spørgsmål?