Spring videre til hovedindholdet
Sådan opretter du en afspadseringspolitik

Følg denne vejledning til oprettelse af en afspadseringspolitik og opret derefter afspadseringskonti for dine medarbejdere.

Anton E avatar
Skrevet af Anton E
Opdateret for over 2 måneder siden

🎯 For administratorer, der ønsker at administrere afspadsering og overarbejde i Planday.

  • Ansvarsfraskrivelse: Det er dit ansvar at sikre overholdelse af de relevante regler for afspadsering og overarbejde og at konfigurere Planday, så det passer til de særlige omstændigheder i din organisation og for dine medarbejdere. Hvis du er i tvivl, bedes du indhente professionel juridisk rådgivning.

  • Er du medarbejder? Se Sådan anmoder du om ferie.

  • Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at tjekke vores FAQ artikel ud der besvarer mange af de oftest stillede spørgsmål.

Planday giver dig mulighed for at holde styr på dine medarbejderes overarbejdstimer og giver dig mulighed for at give medarbejderne afspadsering for de overarbejdstimer, de har arbejdet.

Følg denne vejledning til oprettelse af en afspadseringspolitik og opret afspadseringskonti for dine medarbejdere.


Gå til Indstillinger > Fravær > Politikker > Opret politik.

Vælg Politik for afspadsering

Nedenfor vises der et sæt typiske indstillinger for en afspadseringspolitik.

Husk at trykke Gem når du er færdig.

Navn: Giv politikken et passende navn, eksempelvis Afspadseringskonto eller Flexkonto.

Betaling: Her vælges afhængig af balance - medmindre timerne altid er firmabetalt eller egenbetaling.

Afregningstype: Dette felt er automatisk udfyldt til Timer.

Startværdi: Dette er den oprindelige saldo af timer på kontoen på oprettelsesdatoen. Det skal være 0, hvis medarbejderen starter uden timer. Du kan altid manuelt justere den oprindelige saldo for hver medarbejder, selv efter at Afspadseringskontoen er blevet oprettet.

Skæringsdato: Angiv denne dato som den dato, hvor kontoen skal nulstilles. Vi anbefaler at du ikke angiver en skæringsdato og bruger afspadseringskontoen som en timebank. På denne måde vil flexkontoen svinge op og ned i timer, der overføres enten som overtid eller undertid.


💡Udover dette er der andre grunde til ikke at sætte en skæringsdato, som f.eks:

  • De resterende timer overføres ikke automatisk til den nye konto.

  • Hvis du som leder foretager justeringer tilbage i tiden til Flex efter nulstillingsdatoen, vil justeringerne gå til den nye konto i stedet for at gå til den gamle konto.


Forny automatisk: Der bør ikke anvendes en automatisk nulstilling eller fornyelse af kontoen, så dette felt står tomt og afkrydsningsfeltet markeres ikke.

Opret automatisk: Opret automatisk er markeret, så der ikke behøver at blive oprettet en afspadseringskonto manuelt for hver medarbejder når de bliver oprettet i systemet.

Tillad negativ balance: Tillad negativ balance er markeret i dette tilfælde. Hvis denne indstilling ikke markeres, tillader kontoen ikke en negativ værdi.

Afdelinger, Personalegrupper og Medarbejdertyper: Du kan begrænse politikken efter afdeling, personalegruppe og/eller medarbejdertyper.

Afviklingsgruppe: Afviklingsgrupper gør det muligt at begrænse brugen af bestemte typer af fraværskontotyper, før andre typer er opbrugt. Sæt denne til Ingen prioritering (kan altid anvendes).

Vælg Gem for at oprette din Afspadseringspolitik.



ℹ️ Har du brug for mere hjælp?
🔍 Søg hjælpecenteret | Se video vejledninger på Tutorials.Planday.com

💬 For personlig support
Log ind og kontakt vores support team via det blå ikon i nederste højre hjørne eller book en personlig produkttræningssession med en ekspert.


Besvarede dette dit spørgsmål?